“Jeg er rørt til tårer af din tydning af min drøm og meget taknemmelig for at få lov at kigge ind i denne nye verden af clairvoyance og drømmetydning.” [...] “Jeg må indrømme, at du rammer hovedet på sømmet med det hele. Jeg kan ikke sige tak tilstrækkeligt mange gange lige nu, men vil bare igen sige, at det er helt vidunderligt at følge dit arbejde.”
“Jeg synes Rikke er så dygtig, så præcis. Jeg er vild med, hvordan hun dechifrerer drømmen og lukker den op med vidunderligt sprog, der afspejler hendes egen begejstring og nysgerrighed. Det gør, at jeg føler mig tæt på hende. Det føles trygt og stærkt at dele en følsom drøm med hende, og jeg er blevet meget nysgerrig på at udforske denne lidt hengemte del af mit liv mere. Jeg er faktisk temmelig overrumplet over hvor meget mine drømme efter Rikkes tolkning af dem, har haft at fortælle mig. Det har været en meget kærlig gave at åbne op for.”
“Jeg har fået åbnet en dør med alt det, du fortalte mig. Noget vidste jeg godt dybt inderst inde, men det, at du sagde det højt har gjort, at jeg ser helt anderledes på mit liv nu. I stedet for at pine mig selv med ting som jo “skal” gøres, er jeg begyndt at tænke over, hvordan jeg får legen med ind i det. Jeg har klar været min egen “vogter”, med med din session er jeg klar til at have det sjovt igen.”
“Jeg er ret blæst væk over hvor godt Rikke fanger mig og min livssituation. Rammer ganske enkelt plet” […] “Ej, har lige hørt din reading igen, bliver bare så glad og opløftet, er så spændt på, hvad der venter mig om nogle måneder. Tusind tak igen for en inspirerende reading, Rikke.”
“Min drømmetydning hos Rikke åbnede op for langt mere, end jeg havde turdet håbe på. Der var både konkrete ting at arbejde videre med, og jeg føler samtidigt, at en dør til en helt ny verden står på vid gab. Herfra de varmeste anbefalinger.”
“Jeg var hos Rikke og fik en clairvoyance. Jeg oplevede hende som rolig, sikker og meget præcis i sine informationer. At sidde overfor Rikke føltes trygt og godt. Budskaberne var kærlige og brugbare. Der var mange muligheder og kærlige indspark til at komme videre med lige det, jeg gik og tumlede med.”
“Jeg følte 90% af de ting, der blev sagt passe utrolig godt, altså virkelig! Der var få ting, jeg ikke kunne genkende, men de fleste ting var altså ikke bare sådan cirka rigtige, men meget, meget rigtige. Rigtig fantastisk oplevelse – wauw, tænk lige, at det kan ske – tænk, at det på den måde “lyser” ud af os alle sammen, man kan bare ikke selv se det – jeg går herfra meget fascineret og fyldt med inspirerende tanker!”
Da jeg trådte ind i Rikkes univers, var jeg tryg fra første skridt. Rikke var både enorm professionel og varm i sin måde at modtage mig på. I løbet af sessionen var jeg ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det der blev fortalt handlede om netop mig. Sessionen gav mig øget klarhed og nye indsigter omkring min livssituation. Jeg kunne selv stille spørgsmål, og jeg fik konkrete råd til måder at håndtere specifikke situationer på. Alt i alt en rigtig positiv oplevelse.
Det var en utrolig spændende og nærværende oplevelse at få en clairvoyance hos Rikke, selvom det foregik på skærm. Hun “tunede” med det samme ind på mig og satte ord på et meget genkendeligt billede af mig og min livssituation her og nu. Hun kunne også guide mig ift. beslutninger i min nærmeste fremtid. Til sidst fik jeg mulighed for at få besvaret et spørgsmål på en uforklarlig oplevelse fra foråret med forbindelse til et tidligere liv. Her satte Rikke ord på lige præcis den følelse og det budskab, jeg havde mærket. Alt i alt en oplevelse, der gav stof til eftertanke og som vakte stor genklang. Mine varmeste anbefalinger.
“En clairvoyance-session med Rikke var en tryg og god oplevelse. Jeg har aldrig prøvet clairvoyance før, men må indrømme, jeg er overrasket over hvor meget rigtigt og brugbart, jeg fik med fra seancen. Rikke skabte et dejligt rum, og det var spændende at få sat ord på min personlighed, udfordringer og styrker. Rikke var også god til at komme med konkrete råd og inspiration til et mere selvkærligt liv, og oplevelsen var langt fra så mystisk som jeg havde forestillet mig.”
Drømmetydning kan gøre dig klogere på dig selv og kærligt guide dig til at tage de valg, der er bedst for dig
Clairvoyance kan hjælpe dig med at få klarhed og overblik over de udfordringer, du står overfor netop nu.